Kan man selv udføre en genoptagelse af sin virksomhed?

Kan man selv udføre en genoptagelse af sin virksomhed?

Er det muligt selv at udføre en genoptagelse af dit firma efter tvangsopløsning? 

Tvangsopløsninger sker når en virksomhed ikke opfylder alle de krav, som er dem stillet i forhold til selskabsloven. Det er dog muligt at genoptage virksomhedens normale drift, hvis det overholder de kriterier som bliver sat af Erhvervsstyrelsen og Skifteretten. Vi vil notere disse krav og betingelser nedenfor, så I som ejere vil kunne få et indblik i hvor fokus vil være i sagen. 

Overtrædelser af selskabsloven

1. Selskabet ledes ikke efter lovgivningen eller selskabets egne vedtægter

2. Selskabet er revisionspligtigt, men har ikke oplyst en revisor

3. Selskabet har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen inden for tidsfristen

4. Selskabet har tabt en del af selskabskapitalen

5. Selskabet har ikke reageret på tabt udestående kapital

6. Selskabet har ikke registreret legale og reelle ejere

Bliver et enkelt af disse krav ikke opfyldt, vil Erhvervsstyrelsen anmode Skifteretten om en tvangsopløsning. Derefter vil du som virksomhedsejer have 3 måneder, til at forbedre de forhold som blev erklæret utilstrækkelige og derefter søge om genoptagelse. I dette tidsrum vil Skifteretten foretage en sagsbehandling, af din virksomhed og det er derfor fristen på anmodning om genoptagelse. Det udelukker imidlertidigt ikke Skifteretten, fra at påbegynde arbejdet på din sag i mellemtiden og vi anbefaler på det stærkeste at reagere øjeblikkeligt, hvis du modtager en sådan henvendelse. 

Betingelser

1. Erhvervsstyrelsen skal have modtaget en anmeldelse om genoptagelse senest 3 måneder efter, at skifteretten er blevet anmodet om tvangsopløsning

2.Selskabet må ikke have været under tvangsopløsning inden for de sidste 5 år. Hvis dette er tilfældet, kan en løsning være at gennemføre en fusion med et nystiftet selskab

3. De mangefulde forhold, som tvangsopløsningen skyldes, skal rettes op på

4. En godkendt revisor skal udstede en erklæring, som konkluderer, at selskabets kapitalgrundlag er til stede, og at der ikke er ulovlige kapitalejerlån

5. Hvis skifteretten har udnævnt en likvidator, skal denne give samtykke til genoptagelsen

 

Disse kriterier skal være opfyldt for at genoptagelsen af dit firma kan finde sted. Hvis du har et godt kendskab til selskabslovgivningen og har håndteret denne type situationer før, kan du eventuelt forsøge at håndtere sagen på egen hånd. Det vil dog ikke være en anbefaling fra vores side. Når man ikke er bekendt med de korrekte begreber eller regler på området, ender man hurtigt med at få sat sig selv i en kompliceret situation og i værste fald, ende ud med større udgifter eller at miste sit firma. Det er selvfølgelig en udgift at hyre en professionel, men i det er også en investering i dig selv og i din virksomheds fremtid. 

Hvis du ønsker at vide mere om genoptagelse og om hvorvidt du kan gør-det-selv, klik her for mere information: genoptagelse

Skriv et svar